torsdag den 29. december 2011

Godt Nytår

Så er året ved at være omme og familien Vestergård vil gerne ønske jer alle et rigtig godt nytår.

I juni fik vi lille Rasmus på besøg og det ser ud til at han besluttet at blive;-) Han virker glad for os og vi er meget glade for at han vil være hos os. Han er nu ved at være stor og er lige begyndt at sidde selv i sin stol og når han ligger på gulvet træner han ihærdigt på at komme op på alle fire - han står nærmest i V, på fødder, hænder og hoved. Han er så sød og lattermild, og er meget interesseret i alt omkring ham. Ja selv om natten vågner han flere gange for lige at checke om vi stadigvæk synes han er sød, checker om der er lidt mad eller om der ellers er mulighed for lidt fest.

Karoline klarer sig også godt og munden kører lystigt derud ad og man skal virkelig følge godt med. Hun er mester i at komponere sine egne lege - ofte noget med en hest, en hund, en dyrlæge og nabopigen Lara, som hun er meget betaget af (hun har har heste og hunde). Hun er glad for Rasmus selv om det indimellem ikke ser helt sådan ud.

Bodil og Bo har haft fokus på at følge med de to og når de sover handler det mest om at rydde op og være praktiske. Det har været og er stadigvæk lidt hårdt, men det vidste vi jo. Men al det ekstra arbejde og den manglende søvn er glemt når Rasmus smiler eller Karoline finder på en ny leg eller komponerer nye ord.

Vi glæder os til det nye år, hvor Bodil starter med at arbejde igen i februar og Bo skal på forældre orlov fra jobbet hos Selco i 8 uger.

Ride on - glæder os til at se jer i 2012.

Vi har samlet et par skud fra 2011 og et par julenisser

Team Bobodil

Ingen kommentarer: